Slået op d.

Førstehåndsindtryk: Hvad tænker du, når du ser dette billede?

Førstehåndsindtryk præsentation tale

Stop!! Du må ikke scrolle ned, før du har læst de næste par linjer!

Hvad er din umiddelbare tanke, når du ser pigen på billedet oven for? Du behøver ikke at svare, for det jeg egentligt gerne vil have er, at du tænker over, hvor hurtig og automatisk din hjerne skaber en mening eller forestilling omkring pigen.

Om du vil det eller ej, så laver din hjerne en masse beslutninger for dig. Det sker længe før, du kognitivt når at tænke dig om. Det er smart, for så sparer hjernen en masse energi. Problemet er bare, at hjernen ofte tager fejl.

Så inden jeg går videre: Hvad tænkte du på, da du så billedet af pigen? Når du har tænkt lidt, må du scrolle ned.

pige

STOP VED DETTE BILLEDE!!

Hvad tænker du nu? Uden at proklamere at jeg er tankelæser, er jeg helt sikker på, at du tænker noget andet om pigen, end du gjorde ved det første billede. Brug lige 5 sekunder på at tænke over, hvad du tænker om pigen nu.

Når du har gjort det, skal du til det igen! Scroll længere nede.

Pige med tørklæde spiller heavy guitar

Hvad tænker du så nu??

Overrasket ikke? Hvis din umiddelbare reaktion er, som de fleste, tænkte du nok ikke på, at pigen spiller guitar på de forrige billeder.

Hvad er meningen med dette indlæg?

Jo ser du, ofte møder jeg klienter, som mener at tøj og kropslig udstråling ikke betyder noget i forhold til de ord og sætninger, de bruger. Men som du forhåbentligt har mærket på egen krop nu, så siger vi mennesker utrolig meget…non-verbalt.

Ofte betyder vores non-verbale signaler meget mere, end det, der kommer ud af ens mund!

Selvom tanken ikke er flatterende, så kan vi mennesker altså ikke lade være med at kategorisere mennesker efter udseende og udstråling. Problemet med det er, at vi ofte drager forkerte konklusioner.

Min pointe er:

Hvis du ikke vil misforstås eller sættes i den forkerte bås, skal du være bevist om, hvilke signaler du sender med dit udseende og dit kropssprog.

Og nu – den sidste overraskelse!!

Hvad tror du så pigen spiller på sin guitar? Hvis du har gættet rigtigt, får du en virtuel high-five fra mig. God fornøjelse!

/Kristian Koch

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få gode råd om præsentationsteiknik, nervøsitet og hvordan du sælger dig bedst dig selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *