Derfor skal du se fejl som en gave

I min verden er fejl en gave…hvis man altså bruger fejlen konstruktivt.

Læs videre hvis du vil vide hvorfor. Og hvis du vil have 2 gode råd, der vil hjælpe på din frygt for fejl og have en positiv indvirkning på din nervøsitet.

Men først en kort historie

Jeg var før Corona i Aalborg for at holde foredrag for cirka 100 universitetsstuderende, der skulle have hjælp til deres præsentationer og eksamener.

Gode råd til præsentationen. PræsentationsteknikStemningen var god og alt kørte som det skulle…indtil brandalarmen pludselig gik i gang.

Stemningen gik fra varm til kold, da vi på få øjeblikke stod over 100 mennesker udenfor universitetet ved en blæsende Aalborgensisk Havn.

Hvad gør man så? Man løser udfordringen med overskud.

Jeg piftede, så højt jeg havde lært, og spurgte, om vi ikke bare skulle fortsætte foredraget udenfor? Jeg blev mødt med et rungende ja!

Foredraget fortsatte med Aalborg Havn i baggrunden og med over 100 utrolig glade mennesker – kunne jeg senere læse i feedbacken.

Og hvad kan du så lære af det?

Man kan godt diskutere om en brandalarm er en fejl. Men i dette tilfælde repræsenterer brandalarmen det, de fleste af mine klienter frygter: En uventet eller uforudsigelig handling, der forstyrre et fysisk eller online (salgs)møde eller (salgs)præsentation, der kan tolkes som en fejl.

Råd nr. 1

fejl ved præsentation

Løser vi problemer eller udfordringer med nervøsitet og negativitet, vil fejlen opleves som noget negativt. Hvilket i sidste ende vil sætte dig i et dårligt lys.

Løser vi fejlen positivt med et smil, sker der noget magisk. Lytterne vil opfatte os som personer med ekstra overskud, og de vil se os i et positivt lys.

Problemet med en fejl, er ikke fejlen i sig selv. Det er måden vi løser fejlen på, der er problemet.

Det er derfor fejl er en gave. Når man løser den positivt, vinder man i mange tilfælde mere ved at lave fejlen, end hvis man ikke lavede den.

Den tese fik jeg endnu engang bekræftet i Aalborg. Ikke kun ud fra stemningen på dagen, men også ud fra den efterfølgende feedback.

Råd nr. 2

oplæg fejl

Ligegyldigt hvor godt du forbereder dig, så vil fejl og uventede hændelser opstå – især i disse tider med ustabile online programmer😱

Set ud fra et pragmatisk perspektiv, skal du i stedet for at kæmpe alt for meget i mod det uundgåelige, forberede dig på, hvad du vil gøre, når det sker.

Det kan for nogle indledningsvis virke ´counter intuitive`, men den approach hjælper for rigtig mange på nervøsiteten.

Opsummering

Du skal se fejl som en fantastisk mulighed for at vinde dine lyttere – altså en gave.

Det kan du lige så godt, for de opstår, om du vil det eller ej. Ligegyldig hvor meget du forbereder dig, så forekommer de. Uden at man skal fraskrive sig ansvaret, så opstår fejl ikke altid på grund af en selv.

Bygget på mine egne erfaringer, og feedback fra mine klienter, så kan jeg kun sige, at den dag du køber ind på det mindset, vil din bekymring og nervøsitet for fejl falde drastisk.

Frygt for fejl

 

Hvem er Kristian Koch?

Kristian Koch er en af Danmarks mest benyttede foredragsholdere og coaches, som hjælper Danmarks største erhvervsfolk og musikere til at formidle troværdige og fængende budskaber.

Kristian Koch hjælper virksomheder med at komme igennem med deres budskaber, når det virkelig gælder. Kristian Kochs ekspertise bygger på over 15 års erfaring med rådgivning af musikere og erhvervsfolk.

Kristian Koch hjælper b.la. Novo Nordisk, LEGO, Boston Consulting Group, Kromann Reumert, Red Bull, The Minds of 99, Benal, DJ Martin Jensen, Phlake, Jada og Hanne Boel.

Ønsker du mere information?

Udfyld formularen så hører du fra mig inden for 24 timer.

Du er også altid mere end velkommen til at ringe på
tlf.: +45 61338833 eller skrive til kontakt@presentationskills.dk