Dårlige interne præsentationer koster tid og penge
Vi kommunikerer alle forskelligt i vores privatliv og på vores arbejdsplads. Det kan kræve ekstra mod at stille sig op foran sine kollegaer og holde en præsentation, stor som lille. Også selvom man færdes i miljøet hver dag.
Er du HR-medarbejderen, der skal fremlægge den nye virksomhedskultur? Eller marketingmedarbejderen, som skal bruge budget til et nyt tiltag? Måske er du direktøren, som ved årsskiftet skal præsentere resultatet for året der gik, og mangler de rigtige værktøjer, så dine budskaber bliver hørt, og ikke drukner i kedelige tal.
Kurset Strategisk brug af PowerPoint til intern kommunikation giver dig præcis det, du skal bruge for at stå endnu stærkere til din næste præsentation. En overskuelig og grundig gennemgang af de virkemidler, du kan gøre brug af, for at din præsentation bliver husket. Du får konkrete og forbedrende tips til de enkelte slides i din PowerPoint. Og resultatet bliver en præsentation, der med garanti virker.
For mere inspiration og et par tips, så læs blogindlægget Bedre præsentationer for dig og dit team.
Kurset kræver ingen teknisk snilde, da det handler om, hvordan man strategisk og dramaturgisk opbygger præsentationer, og ikke hvordan man teknisk benytter sig af eksempelvis Powerpoint eller Keynote
Metode
Ved brug af teori og praktiske øvelser lærer du metoder, der hjælper dig til at opnå dit mål med din præsentation. Du lærer, at forstå de udfordringer du møder, og ligeledes hvordan du kan vende dem og bruge dem i din favør.
Nervøsitet er noget alle oplever i større eller mindre grad, og derfor en vigtig faktor at (sam-)arbejde med. På kurset får du konkrete værktøjer til at håndtere din nervøsitet, så den ikke spænder ben for dig, men i stedet hjælper dig. Du lærer at optimere din tid i opbygning af præsentation, og øvelser i at styrke din troværdighed overfor din målgruppe.
Resultatet bliver en tydelig kommunikation internt (og eksternt) i virksomheden samt optimering af arbejdsprocesser.
Er det ønsket at fokusere mere på salg, så er kurset Strategisk brug af PowerPoint til salg mere relevant.
Din virksomheds udbytte
“Det var et rigtig godt oplæg og gode inputs, vi fik fra Kristian. Oplægget var medvirkende til, at vi efterfølgende performede bedre. Det var lærerigt at få en større bevidsthed omkring do’s og dont’s, samt at få nogle gode redskaber, man efterfølgende kunne arbejde med.”

Din underviser
Kristian Koch er oprindeligt uddannet terapeut, og er én af Danmarks mest benyttede foredragsholdere og coaches indenfor PowerPoint og præsentationsteknikker.
Hans erfaring bygger på mere end 13 år, hvor han har coached erhvervsfolk i alle slags virksomheder både nationalt og internationalt. Han er ekspert i den gode powerpoint præsentation samt præsentationsteknikker, og har hjulpet et utal af klienter med at effektivisere tidsfaktoren i opbygning af PowerPoint samt optimering af slides i forbindelse med mersalg.
Ønsker du mere information?
Du er altid mere end velkommen til at ringe på tlf.: +45 61338833. Du kan også udfylde formularen.
Du hører fra mig inden 24 timer.